Hvordan kan EU-direktivet Whistleblowing blive implementeret forkert?

Sverige er havnet i en hård konflikt med Den Europæiske Union (EU) i forbindelse med implementeringen af direktivet fra 2019 Whistleblowing direktiv. Deres fejl tjener som en læringsmulighed om udfordringerne ved at vedtage ny lovgivning. Denne artikel vil give et overblik over følgende punkter:

  • Hvad Sverige gjorde forkert;
  • Konsekvenserne;
  • Mangelfuld gennemførelse.

Hvad har Sverige gjort forkert?

I februar 2022 fastslog Europa-Kommissionen, at de foranstaltninger, som Sverige havde vedtaget, ville forsinke anvendelsen af visse beskyttelsesforanstaltninger i henhold til Whistleblowing -direktivet fra 2019 indtil den 17. juli 2022. Det er efter den frist, som EU har fastsat, og som skulle have været gældende fra den 17. december 2021. Selvom medlemslandene har lov til at ændre deadlines, repræsenterer de datoer, der er fastsat af EU, den endelige dato, hvor landene skal implementere direktivet.

Hvad er konsekvenserne?

Sverige fik en frist på to måneder til at træffe passende foranstaltninger til at afhjælpe dette, da det udgør en overtrædelse af EU-retten. Hvis et land vælger at undlade at opfylde en sådan forpligtelse, kan Europa-Kommissionen sende yderligere advarsler. Hvis der stadig ikke træffes foranstaltninger, kan sagen ende ved EF-Domstolen. Der er også mulighed for at få pålagt bøder, hvis man ikke overholder disse bestemmelser.

For de nysgerrige, der er klar, har vi lavet et andet blogindlæg, der fremhæver ''Hvordan man effektivt implementerer en whistleblowing ordning'' her

Mangelfuld gennemførelse

Indtil videre hører Sverige til det mindretal af EU-lande, der rent faktisk har vedtaget Whistleblowing -direktivet, på trods af den førnævnte hikke. Selv om en deadline allerede er overskredet, og den næste rykker tættere og tættere på, har størstedelen af medlemslandene desværre stadig ikke fået vedtaget den nye forordning. Heldigvis er der kun én stat, der slet ikke er begyndt endnu, så i det mindste er processen i gang i de fleste lande.

Selvom EU-direktivet Whistleblowing måske ikke står øverst på alles prioriteringsliste, har manglende deadlines og forkert implementering stadig konsekvenser. På trods af de langsomme fremskridt med implementeringen i de fleste af EU's medlemslande, har langt de fleste i det mindste startet processen. Det er endnu uvist, om der vil komme flere problemer som dette fra Sverige. Følg med for at finde ud af det!

Yderligere læsning:

EU Whistleblowing Monitor (2022) "Status of Transposition". Tilgået 8. juni 2022. https://whistleblowingmonitor. eu/